KRONER & BROER:

En tandkrone eller tandbro er en restaurering af tanden til dens oprindelige form, udført i rent porcelæn, metalkeramik (metal med en skal af porcelæn) eller i rent guld.

Et onlay laves i et fuldkeramisk materiale, som kræver et minimum af invasiv behandling og er den behandling af de ovenstående, som er mest tandbesparende. Et onlay binder sig fast til resttandsubstansen på samme måde som fx en plastfyldning, og derfor er beslibningen af tanden minimal.

Fordele ved en tandkrone/tandbro og onlay’s

Tandkroner, tandbroer og onlay’s er den optimale måde at restaurere en ødelagt tand på, da disse materialer alle er væsentligt stærkere end en fyldning lavet i plast. Du behøver ikke at tænke over, hvordan du tygger med restaureringen, da porcelæn- og metalkeramiske materialer alle er meget slidstærke.

Opbygning og komplikationer

Hvis tanden er meget ødelagt eller feks. rodbehandlet, kan det være nødvendigt først at bygge tanden op i plast – evt. suppleret med en eller flere stifter, som forankres i tanden med en lim. Dette er nødvendigt for at skabe et godt, sundt fundament inden en evt. behandling med tandkrone eller tandbro. Ved onlay’s er der som udgangspunkt ikke behov for en opbygning med hverken plast eller stifter.

Forberedelserne til en tandkrone- eller tandbro-behandling indebærer en større beslibning af tanden. Nerven i tanden kan derfor tage skade af beslibningen.

I ca. 10-20% af tilfældene kan det blive nødvendigt at rodbehandle tanden efterfølgende (fjerne nerven i tanden).

Rutinemæssig rodbehandling inden krone-/bro-behandling gøres ikke, da en sådan behandling i langt de fleste tilfælde ikke giver problemer.

Andre gener efter krone-/bro eller onlay-behandling kan være kulde- og varmefølsomhed af tanden, hvis ikke den er rodbehandlet. Ligesom ømhed ved tygning kan forekomme – også efter den endelige restaurering er cementeret. Denne ømhed aftager oftest efter nogle uger eller max. et par måneder.

Tilstødende komplikationer/følgebehandlinger som fx rodbehandling og stiftopbygning er ikke inkluderet i prisen.

Ring for at høre mere eller bestille en tid

Kontakt os på telefon: 56 95 24 66 eller e-mail: klinik@tandklinikkenlilletorv.dk for at høre mere om mulighederne for en tandkrone eller tandbro.

Om Tandklinikken Lille Torv​

​Hos os på Tandklinikken Ll. Torv  får du en grundig og professionel behandling. Vores team af tandlæger og tandplejere vil forsøge at tage godt imod dig, - i en afslappet og hyggelig atmosfære. Vi vil gerne gøre din tandbehandling til en god og positiv oplevelse.

kontakt os

Telefon: ​56 95 24 66